Børnekernehealing
Kan du huske, at dit barn efter en voldsom oplevelse eller en belastet periode forandrede sig og blev mere lukket eller ’pylret’?
Kunne du godt ønske dig, at dit barn var mere robust og ikke så nem at bringe ud af fatning?
Så kunne en børnekernehealing måske være det, der fik dit barn mere i balance.
Kernehealingen giver dit barn et sundt og stærkt udgangspunkt i livet.
Indtil børn er ca. 7 år kan de modtage kernehealinger.
Børn har indtil de er ca 7 år et åbent psykologisk system. Deres selvforståelse bygger ikke på en (voksen) forståelse af, hvordan deres følelse hænger sammen. De ser ikke sig selv udefra og forstår ikke, hvorfor de har de følelser, de har, og hvordan de enkelte følelser spiller sammen.
Den manglende modenhed i det følelsesmæssige system viser sig som en åbenhed, en udad søgende og nysgerrig tilgang til verden, samtidig med at der er lille eller ingen forståelse for sammenhænge. Barnet kan være spontant og impulsstyret, og følelserne er enkle og ligefremme, og selvrefleksion er en sjældenhed.
Når barnet bliver modent, begynder det at reflektere dybere og dets selvforståelse vokser. Jeg-dannelsen har fået fat og bevidsthedsniveauet er hævet.
Kernehealing kan kun gives til umodne børn.
Hvis der er tvivl om modenhedsgraden laver jeg en vurdering af dit barn, inden en mulig kernehealing.
På umodne børn virker kernehealingen sådan, at de over få måneder naturligt finder deres nye sundere balance. De får ikke som nogle voksne en periode med følelsesmæssig turbulens. Dog kan det ske, at der skal hentes nogle følelsesmæssige kompetencer op fra en tidmæssig yngre periode, så de kan derfor ’gå lidt i barndom’, indtil dette er på plads.
Børn under ca 7 år kan få op til flere kernehealinger.
Hvordan foregår en børnekernehealing?
Dit barn skal under kernehealingen være sammen med dig eller en anden tryg voksen i hjemlige omgivelser. Leg gerne med barnet, så det er positivt optaget af noget. Alternativt kan kernehealingen foregå, mens dit barn sover. Kernehealingen foregår ved fjernhealing og barnet skal ikke have noget at vide om det.
Efter kernehealingen for du mundligt eller skriftligt en kort beskrivelse af:
- hvilken betydning kerneskaderne har haft for dit barn
- effekten af kernehealingen
- om der er nogle bestemte reaktioner, som I skal være opmærksomme på
- om barnet har brug for særlig støtte.
Prisen for en børnekernehealing er 950 kr