Tips så du selv kan lave drømmetydning

1. Skriv drømmen ned med det samme – alt hvad du husker så detaljeret som muligt. Også følelser og stemninger.

2. Skriv lidt om, hvad der skete dagen før du drømte drømmen, og hvad der optager dig i tiden. Dette for at hjælpe med til at finde dagsresten, som er den situation, drømmen refererer til fra dit liv lige nu.

3. Kig på “kulissen”, omgivelserne – hvilken stemning signalerer den. Skriv ned. Se om der er en situation i din hverdag nu og fra dagen før drømmen, der har en lignende stemning

4. Associer på dyr, ting og steder i drømmen – lidt ligesom du gjorde ved personerne. Skriv dine egne stikord og associationer ned til hvert enkelt drømmesymbol. Skriv ned.

5. Saml alle ovenstående observationer og tanker med erkendelsen af at Alle drømmens elementer er sider af dig selv. Det er dig, ikke de personer eller dyr, der optræder i drømmen, det handler om. Så find situationen fra i går, hvor du havde gang i de sider af dig selv som personerne eller dyrene står for – eller måske havde du bare følelserne og handlede ikke på dem. Kulissen i drømmen står for stemningen svarende til din dagsrest.

6. Bliv ikke bange for eller flov over dine drømme. Det ubevidste taler ofte med store bogstaver. Død og ødelæggelse er begyndelsen til noget nyt, og seksualitet viser, at du integrerer de sider af dig selv, som du har sex med.