Elses historie fortsat:
Men stadig kunne de smertefulde følelser overvælde mig, selvom jeg med mit hoved helt forstod, at folk skulle gøre, som de havde lyst til, og at jeg kun midlertidigt blev alene – og det var vel ikke så slemt!
Det var fuldstændig mirakuløst, da jeg ca. 8 mdr. efter min Kernehealing pludselig oplevede, at jeg var fri af de sædvanlige følelser – uden at jeg på nogen måde havde arbejdet med problemet.
I den let genkendelige situation, som havde udspillet sig mange gange, følte jeg mig igen, igen trist og ked af det over at være blevet ‘forladt’. (Min ‘medspiller’ havde ændret sine planer, så vi afsluttede samværet en dag før end beregnet). Jeg faldt som sædvanligt ned i et hul af tunghed, men efter 2 timer var jeg pludselig fuld af livsglæde og kunne se et hav af muligheder. Jeg undrede mig såre, da jeg normalt var i tungheden i flere dage – indtil jeg kom i tanke om Kernehealingen!
Efterfølgende falder jeg slet ikke ned i hullet og har fået et helt naturligt forhold til at være alene.
Jeg havde på baggrund af mange års intens selvudvikling lært mig selv at kunne være alene i forskellige sammenhænge. Men det har altid været med en følelse af, at jeg skulle tage mig sammen og klare det – slet ikke med den hvilen og tilfredshed med alenehed, som nu ofte er i mit liv. Ikke længere smerte og tristhed ved at komme hjem fra dejligt samvær med mange mennesker. Let at gå på cafe alene. Og jeg har meget mere energi i mit liv – som Marianne sagde under Kernehealingssamtalen: “Du bruger meget energi for at holde dine kompensationer på plads. Når det slipper, så får du mere energi til rådighed”. Så ja – det har jeg.
Andre mere subtile ændringer er kommet ind i mit liv, som generelt er mere følelsesmæssigt stabilt efter Kernehealingen. Jeg mærker også, hvordan nye muligheder, som jeg tilskriver Kernehealingen, har åbnet sig.